Bliv medlem
Bliv medlem

Om os

Hvorfor skal Ejby have en dameklub?

- For at styrke sammenholdet og forebygge ensomhed i vores lille by.

- For at have nogle, der er anderledes end dig selv, at blive klogere på og klogere sammen med.

- For at have nogle forskellige slags mennesker i dit liv, der kan bidrage med input og smil.

- For at få noget god mad i godt selskab en gang om måneden.

Bliv medlem - klik på den sorte knap øverst til højre

Kontingent:

Du får 10 aftener i godt selskab for 2.000 kr.

Beløbet betales samlet for et år af gangen.

Klik på "Kalender" her eller øverst på siden og se,

hvad du ud over mad og godt selskab får for kun

200 kr. pr. aften.

Udvalg

Det er tanken at der skal være tre udvalg måske fire med tiden (sponsorudvalg)

- Forplejningsudvalg, der bestemmer og laver menuen

- Aktivitetsudvalg, der undersøger og indhenter tilbud

- Prep-Udvalg, der gør klar på selv dagen inden mødet

Mød bestyrelsen

Forkvinde

Lis Kellermann

Kasserer

Anneli

Bendtsen

Sekretær

Annette Duelund

Nielsen

Vedtægter

Ejby Dameklub er en del af Ejby IF, Skovvang 1, Ejby, 4623 Lille Skensved

Ejby Dameklubs vedtægter er en del af Ejby IFs vedtægter, herunder defineret i Bilag 2 i Ejby IF vedtægter (link til hovedforeningens vedtægter).

Ejby Dameklub har som primært formål at styrke det lokale fællesskab i Ejby gennem uformelt samvær og forebygge ensomhed.

Vedtægter

§ 1 Afdelingens navn er: Ejby Dameklub

§ 1a Afdelings formål: Det overordnede formål med afdelingen er frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Med udgangspunkt i aktiviteten og det forpligtende fællesskab, er at styrke folkeoplysningen og dermed medlemmernes evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Ejby Dameklub har som primært formål at fremme det enkelte medlems og fællesskabets sundhed og trivsel og styrke det lokale fællesskab i Ejby gennem uformelt samvær og forebygge ensomhed.

§ 2 Ejby Dameklub er underlagt de generelle vedtægter for Ejby IF.

● Stk. 1. Ejby Dameklub kan oprette underafdelinger.

§ 3 Regler for medlemskab af Ejby Dameklub skal som minimum indeholde

bestemmelserne i kapitel 3 i Ejby IFs vedtægter.

● Stk. 1. Indmeldelse sker via skriftlig anmodning på dameklubbens hjemmeside. Herefter indbetales medlemskontingent.

● Stk. 2. Adresseændring meddeles til afdelingens kasserer senest 14 dage efter flytning.

● Stk. 3. Enhver myndig borger, som identificerer sig som kvinde og som kan godkende foreningens vedtægter, kan optages som medlem. Kvindeklubben henvender sig primært til målgruppen 35 - 65 år.

§ 4 Medlemskab opnås gennem Ejby Dameklub. Medlemskab oppebæres for et kalenderår ad gangen.

● Stk. 1. Medlemmerne betaler kontingent til afdelingen. Kontingentet skal altid betales forud for medlemsperioden i et kalenderår.

● Stk. 2. Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomisk forpligtelse overfor foreningen udover kontingentforpligtelsen.

§ 5 Ethvert medlem er pligtig at rette sig efter regler fastsat af Ejby Dameklub.

● Stk. 1. Et medlem kan af Ejby Dameklubs bestyrelse udelukkes i et nærmere fastsat tidsrum. Eventuel udelukkelse kan indankes for hovedbestyrelsen.

§ 6 Ejby Dameklub afholder en ordinær generalforsamling i henhold til Ejby IFs kapitel 8.

● Stk. 1. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1) Valg af dirigent

2) Formandens beretning

3) Kassereren fremlægger et af Ejby IFs revisorer revideret regnskab til godkendelse

4) Kassereren fremlægger budgetforslag for det igangværende regnskabsår

5) Indkomne forslag

6) Valg af bestyrelsesmedlemmer

7) Andre valg, herunder evt. kritiske revisorer.

8) Eventuelt

§ 7 Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, når flertallet af bestyrelsen finder det fornødent, eller når mindst 1/4-del af Ejby Dameklubs medlemmer stiller skriftligt krav herom med angivelse af forslag, der ønskes behandlet.

● Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter, at kravet herom er modtaget, og den skal indvarsles i henhold til § 21 i Ejby IF-vedtægter.

§ 8 Ejby Dameklub fastlægger retningslinjer for kontingentbetalingen, dog jfr. § 5, stk. 2 i Ejby IF-vedtægter.

§ 9 Ansvaret for Ejby Dameklubs økonomi påhviler bestyrelsen (dog jfr. Ejby IF § 17, stk. 4) og afdelingskassereren er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver.

● Stk. 1. Ejby Dameklubs regnskab og budget fremsendes til Ejby IF senest 8 dage efter generalforsamlingen.

§ 10 Afgørelse om opløsning af Ejby Dameklub træffes i henhold til Ejby IF vedtægters § 19.

● Stk. 1. Ved høring om opløsning af Ejby Dameklub kræves 2/3-dele flertal på to på hinanden følgende generalforsamlinger afholdt med to ugers mellemrum.

Ejby Dameklub

Ejby IF Klubhus

Skovvang 1, Ejby

4623 Lille Skensved

CVR-nr.: 43 71 98 58

Facebook: Ejby Dameklub

Websitet ejes og publiceres af:

Ejby IF Dameklub

c/o Lis Kellermann, Ejby

4623 Lille Skensved, Danmark

e-mail: kontakt@ejbydameklub.dk